Verdens bedste Nikolaj
Mød landstræneren for de danske håndboldherrer i et unikt foredrag med Nikolaj Jacobsen. Du kommer helt tæt på manden, der har skrevet sig ind i håndboldhistorien og vundet danskernes hjerter med sin store personlighed og exceptionelle bedrifter som spiller og ikke mindst træner.
Vejen til succes
Gennem hele sin barndom og opvækst havde han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.
Siden gik han trænervejen, og så lykkedes alt for Nikolaj Jacobsen. Med tre gange VM-guld, en OL-sølvmedalje og senest EM-sølv efter en intens og tæt finale i 2024 har han indskrevet sig på de allerforreste sider i dansk og international håndboldhistorie.
Verdens bedste
Kom helt tæt på Nikolaj Jacobsen, hvor landstræneren blandt andet fortæller om de menneskelige tricks, han benytter for at få sine spillere til at yde mere og bedre, end de selv troede var muligt.
Med masser af underholdende anekdoter forklarer Nikolaj Jacobsen, hvordan han flere gange har taget hårde opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle.
Nikolaj ved langtfra altid bedre – men han ved, hvad der fungerer for ham, når han skal få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed. Og det er derfor, han er Verdens Bedste Nikolaj.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 24. oktober 2024 kl. 19:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 24. oktober 2024 kl. 15:00
Sted
Idrætscenter Vendsyssel
Stadionvej 17
9760 Vrå
Arrangør
VBI håndbold & Idrætscenter Vendsyssel
Tlf. +45 22292230
carina@ic-vendsyssel.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Vrå/Børglum Idrætsforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
